Spring til indhold
Hjem » Hvornår bør dit barn få sin egen mobiltelefon?

Hvornår bør dit barn få sin egen mobiltelefon?

  • af

Indholdsfortegnelse

Enhver forælder i den moderne verden er før eller siden nødt til at tage stilling til følgende spørgsmål: “Hvornår skal mit barn have sin første mobiltelefon?” I vores øjne findes der ikke et almengyldigt korrekt svar på dette spørgsmål, da svaret ofte vil være betinget af kontekstuelle forhold. I artiklen her kigger vi nærmere på, hvornår det er normalt, at et barn får sin første mobiltelefon, og hvad du bør være opmærksom på, når du overgiver dig til dit barns plageri og forærer ham/hun sin første mobiltelefon.

Ifølge en undersøgelse, som Telia står bag, er de fleste børn otte år, når de får deres første mobiltelefon.

Det er dog langt fra alle børn, der får en mobiltelefon i den alder. 

Nogle får allerede deres første mobiltelefon, før de fylder otte år, mens andre børn passerer de otte år og lidt til, før de udstyres med en mobiltelefon.

Et spørgsmål, der fylder hos mange forældre

Frustrerede forældre - hvornår må barnet så sin første telefon

Hvornår et barn skal have sin første mobiltelefon er et spørgsmål, der fylder rigtig meget hos mange forældre. 

I en artikel på TVeast.dk fortæller Sanne Lind, der er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår, at når Børns Vilkårs konsulenter er ude at holde forældreoplæg, er spørgsmålet om, hvornår man som forælder bør give sit barn vedkommendes første mobiltelefon, det hyppigst stillede spørgsmål.

Hos Mobiloraklet.dk kan vi sagtens forstå, hvorfor spørgsmålet rumsterer hos rigtig mange forældre. Dels fordi der er en del både fordele og ulemper ved at give et barn en mobiltelefon, men lige så meget fordi vi sagtens kan forestille os, at mange forældre mærker et pres – både fra barnet og omverdenen – når nogle af barnets jævnaldrende venner begynder at blive udstyret med mobiltelefoner. 

Som udgangspunkt synes vi ikke, at det giver mening at tale om ét almengyldigt tidspunkt som værende det perfekte for ethvert barns første mobiltelefon. Dette hænger sammen med, at kontekst har en del at sige i vores øjne.

Tjener mobiltelefonen mange nyttige formål, når barnet allerede er otte år, er det måske ikke et så tosset tidspunkt at give barnet sin første mobiltelefon på, mens det i vores øjne omvendt giver god mening at vente lidt, hvis en mobiltelefon umiddelbart ikke kommer til at tjene nogen bemærkelsesværdige praktiske formål for det 8-årige barn, man overvejer at give en mobiltelefon.

Børns Vilkår anbefaler, at man venter så længe som muligt

I den føromtalte artikel fortæller Sanne Lind også, at de hos Børns Vilkår anbefaler, at man som udgangspunkt venter så længe som muligt med at give et barn sin første mobiltelefon, og at barnet først bør få denne, når det giver mening – altså når mobiltelefonen tjener et eller flere praktisk(e) formål.

Årsagen hertil er, at desto ældre barnet er, når vedkommende får sin første mobiltelefon, jo bedre vil barnet være i stand til at reflektere over og forstå de negative konsekvenser, der kan være forbundet med at bruge en mobiltelefon.

Faste regler er ekstremt vigtige

Uanset om du vælger at give dit barn vedkommendes første mobiltelefon, når han/hun er syv eller 11 år, er det ekstremt vigtigt, at du og barnets anden forælder på forhånd fastsætter en række regler i forhold til brugen af telefonen. 

Disse regler præsenteres naturligvis for barnet, inden barnet får telefonen, så han/hun er med på, hvilke vilkår der gælder. 

Begræns forbruget

En af de regler, I bør lave, er i forhold til forbruget. 

Diskutér, hvor mange timer det er rimeligt, at barnet skal have lov til at bruge sin telefon hver dag.

Sætter I ikke grænser for forbruget, risikerer I, at barnet sidder med snuden i skærmen +5 timer dagligt, og det er ganske enkelt ikke sundt for barnets trivsel og udvikling.

På langt de fleste moderne mobiltelefoner vil det være muligt at kreere indstillinger i forhold til maksimal daglig skærmtid. 

Med det menes, at du vil kunne indstille dit barns telefon til ikke længere at være funktionel, når barnet har brugt et vis mængde tid, eksempelvis en time. Når et nyt døgn starter, vil telefonen igen være funktionel og kunne bruges i den tid, du har fastlagt. 

Vær opmærksom på, at mobning kan finde sted via mobiltelefoner

Der er ingen tvivl om, at børn i dag generelt set er sødere ved hinanden end for 20 år siden, og at mobning er et mindre problem, end det var for 20 år siden.

Dette er dog ikke ensbetydende med, at mobning slet ikke finder sted i dag, for det gør det desværre, og faktisk er en stor del af mobberiet rykket til den digitale verden.

Der findes efterhånden rigtig mange sociale medier, hvor brugerne kan udveksle beskeder med hinanden, og vi ser desværre en del eksempler på, at børn skriver nogle ret ubehagelige ting til hinanden på diverse sociale medier.

Tag derfor en lang snak med dit barn om, at han/hun ikke må skrive ondskabsfulde ting til andre, og at han/hun skal komme til dig, hvis vedkommende modtager sårende beskeder eller får nys om, at en eller flere af vedkommendes kammerater modtager den slags. 

Håndtering af billeder

Dreng med telefon - håndtering af billeder

Det er mere end sandsynligt, at dit barns første mobiltelefon vil være i stand til at tage billeder samt optage videoindhold.

Ligeledes er det sandsynligt, at dit barn hurtigt vil blive medlem at tjenester, hvor billed- og videoindhold kan deles.

Tag derfor en snak med dit barn om farene ved at dele billed- og videoindhold og tydeliggør for dit barn, hvilke typer billedindhold han/hun bestemt ikke bør dele. 

Ligeledes skal barnet vide, at han/hun altid kan og skal komme til dig eller barnets anden forælder, hvis barnet får tilsendt ubehageligt billed- eller videoindhold.

Guide barnet til brugen af sociale medier

Hvis dit barn gerne vil have en profil på Facebook, Instagram, Snapchat eller et fjerde socialt medie, bør du sætte dig grundigt ind i, hvordan det sociale medie fungerer, så du kan uddanne dit barn i, hvordan mediet bør bruges.

Det er vigtigt, at du lærer dit barn om de risici, der kan være forbundet med at dele indhold på sociale medier, og at der kan være frygtelige konsekvenser ved at dele eksempelvis intimt indhold, da dette kan ende hos nogle, som barnet ikke ønsker, indholdet ender hos.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *