Spring til indhold

Anmeldelse af
YouSee

Yousee screenshot
0
3.4/5
Kundeservice
4.5/5
Dækning
5/5
Ry blandt forbrugerne
3/5
Udvalg
2.5/5
Priser
2/5

5G:
Ja

Netværk:
TDC

Binding:
Ingen

Uddybende anmeldelse af
YouSee

YouSee logo

Danskerne stiftede første gang bekendtskab med YouSee i 2007, hvor moderselskabet TDC omdøbte TDC Kabel TV til det lidt smartere og mere moderne navn, som de fleste i dag kender til.

I begyndelsen lå fokus på at levere kabel-tv, men forretningen har siden udviklet sig. I dag tilbyder YouSee også bredbånd, mobiltelefoni og deres egen musik-streamingtjeneste, YouSee Musik.

I 2016 blev alle kunder hos TDC Privat flyttet til YouSee, hvilket gjorde dem til en af de største spillere på markedet.

YouSee hører i dag under selskabet Nuuday, som er en paraplyvirksomhed for en række andre brands som fx Eesy, Telmore, Blockbuster og Hiper.

Fordele

YouSee Musik er inkluderet i alle abonnementer

Mulighed for rabat hvis du samler dine mobilabonnementer hos selskabet

Danmarks bedste dækning

Stort udvalg af smartphones og tilbehør

Telefoni i udlandet inkluderet i alle abonnementer

Ulemper

Streaming kan ikke tilkøbes

Relativt høje priser

Begrænset udvalg af abonnementer

Begrænset udvalg af abonnementer

På de virtuelle hylder hos YouSee finder du i skrivende stund fem forskellige mobilabonnementer.

Fire af disse inkluderer fri tale og SMS samt en varierende mængde data. Du får desuden også en fornuftig mængde data i udlandet, ligesom du frit kan ringe og sende beskeder i 48 udvalgte lande.

Det femte abonnement er særlig velegnet til børn, da både prisen og indholdet i mobilpakken er lavt. Her får du også fri tale og SMS, men kun en lille mængde data samt begrænsede muligheder for udlandstelefoni.

YouSee Musik inkluderet i alle abonnementer

Som mobilkunde hos YouSee får du adgang til musikstreamingtjenesten YouSee Musik, hvor du kan lytte til mere end 75 millioner musiknumre. 

  • Ingen forstyrrende reklamer

  • De nyeste hits og det bedste fra de største artister

  • Personlige anbefalinger

  • Danske radiokanaler

  • Stort udvalg af playlister

Yousee musik screenshot

Roaming i EU og dele af verdenen

Med et YouSee mobilabonnement kan du frit bruge din telefon i 48 lande uden risiko for en skyhøj mobilregning.

YouSee kalder denne service for “Roaming Europa” og “Roaming Verden”.

Stort udvalg af mobiltelefoner i webshoppen

Mangler du en ny telefon, en tablet, et smartwatch eller lignende, kan du vælge at købe det hos YouSee, som tilbyder et bredt udvalg af mobiltelefoner og mobilrelateret elektronik.

I øjeblikket tilbyder YouSee smartphones fra alle de største brands og endda også en række mindre kendte af slagsen.

Vælger du at købe din nye telefon sammen med et mobilabonnement hos YouSee, kan du opnå fornuftige rabatter på dit køb.

YouSee butik

Saml dine abonnementer hos YouSee og spar penge.

Ligesom mange andre mobilselskaber kan du hos YouSee spare penge på mobilregningen, hvis du samler familiens eller dine egne mobilabonnementer hos selskabet.

Det første abonnement koster altid fuld pris, men hvert efterfølgende abonnement får du til 149 kr. pr. måned.

Danmarks bedste mobildækning

YouSee er, som nævnt, en del af TDC, hvorfor du som kunde hos mobilselskabet får adgang til Danmarks bedste mobildækning.

I en test foretaget af Teknologisk Institut i 2022 fik TDC’s netværk prædikatet “Meget god”, fordi nettet dækker 99,3% af Danmark med 5G/4G.

I 2023 blev TDC NET for ottende år i træk kåret som det bedste mobilnetværk i Danmark.

I øjeblikket kan TDC desuden prale af den bedste 5G-dækning i hele landet.

YouSee mobildækning

Middelmådigt ry hos Trustpilot

I skrivende stund er YouSee blevet anmeldt af mere end 54.000 personer. 

31% har givet YouSee topkarakter på 5 ud af 5 stjerner. Modsat har 32% været så utilfredse med virksomheden, at de har givet bundkarakter på 1 ud af 5 stjerner.

Samlet ender YouSee med en vurdering på 3.0, hvilket resulterer i prædikatet ‘Middel’.

Det er vigtigt at bemærke, at YouSee forhandler bredbånd, tv og mobil. Derfor er ovenstående vurdering af virksomheden ikke udelukkende baseret på deres udbud af mobiltelefoni.

Hvad roses YouSee for?

Her hos Mobiloraklet mener vi, at det bedste kvalitetsstempel en virksomhed kan få, er loyale kunder. Derfor vægter vi det meget højt i vores vurdering af YouSee, at flere af de positive anmeldelser af selskabet kommer fra mangeårige kunder. Disse kunder beretter blandt andet om høflig betjening fra medarbejderne i kundeservice eller i en af de mange fysiske butikker rundt omkring i landet.

Det er dog ikke kun de mest trofaste af YouSees kunder, der er begejstrede for kundeservicemedarbejderne. Generelt set får denne del af virksomheden masser af ros med på vejen.

YouSee anmeldelse 1

Hvad kritiseres YouSee for?

Priserne hos YouSee er omdrejningspunktet for en stor del af den kritik, som selskabet modtager. Flere anmeldere beretter om hyppige prisstigninger, som gør produkterne mindre attraktive.

En række anmeldere fortæller også om dårlige oplevelser med medarbejdere og sælgere, som har lovet mere, end de har kunnet holde.

YouSee får desuden også en del kritik for driftsforstyrrelser. Flere har nemlig oplevet at være uden internet i længere perioder.

Kort opsummering

YouSee, med sin opstart i 2007 og som en del af TDC, har formået at etablere sig som en betydelig aktør på det danske telekommunikationsmarked. Selskabet har udviklet sig fra primært at fokusere på kabel-tv til at tilbyde en bred vifte af tjenester, herunder bredbånd, mobiltelefoni og YouSee Musik.

YouSee’s tilbud har en række fordele, såsom inkluderet YouSee Musik i alle abonnementer, mulighed for rabat ved samling af mobilabonnementer, fremragende mobildækning, et omfattende udvalg af smartphones og telefoni i udlandet inkluderet i alle abonnementer.

Men der er også ulemper at overveje. Priserne anses for at være relativt høje sammenlignet med andre udbydere, og udvalget af mobilabonnementer er begrænset. Mangel på muligheden for at tilkøbe streamingtjenester og hyppige prisstigninger har også ført til utilfredshed blandt kunderne.

YouSee får ros for sin kundeservice og hjælpsomme personale, men samtidig kritik for nogle kundeoplevelser, hvor løfter ikke er blevet holdt, og driftsforstyrrelser har ført til internetafbrydelser.

Det er værd at bemærke, at YouSee, som en del af Nuuday og TDC, tilbyder Danmarks bedste mobildækning ifølge flere tests og vurderinger. Sammenfattende er YouSee en veletableret spiller på markedet, der tilbyder en række fordele, men også har nogle udfordringer, som potentielle kunder bør tage i betragtning, før de beslutter sig for at skifte eller blive hos selskabet.

YouSee logo
3.4/5

3,4/5

YouSee logo
3.4/5

3,4/5