Spring til indhold
Hjem » Hvilke teleselskaber er de største i Danmark?

Hvilke teleselskaber er de største i Danmark?

  • af
Hvilke teleselskaber er de største

I artiklen her kan du blive klogere på, hvilke danske teleselskaber der er de største. Ligeledes redegør vi for, hvilke teleselskaber de såkaldte moder-teleselskaber ejer.

I Danmark findes der efterhånden rigtig, rigtig mange teleselskaber. Langt de fleste er dog ejet af et moder-teleselskab. En type teleselskab, som vi i Danmark har fire af i øjeblikket.

De fire moder-teleselskaber, som også er de største teleselskaber i Danmark, er følgende:

  • TDC
  • 3
  • Telenor
  • Telia.

TDC er det største, mens Telenor er det næststørste. 3 er det fjerdestørste, hvorfor du formentlig godt kan regne ud, at Telia så må være det tredje største.

Kort om TDC

Selve TDC blev grundlagt i 1990, men faktisk har virksomheden rødder væsentlig længere tilbage.

Førhen har TDC – som du muligvis kan huske – gået under navnet Tele Danmark, men i 2000 skiftede koncernen dog navn til TDC, og det har den altså heddet lige siden.

TDC er en forkortelse, som står for ‘Tele Danmark Communication’. 

TDC er den med afstand største telekommunikationsvirksomhed i Danmark, som tingene er lige nu (august 2023).

Hvilke teleselskaber hører ind under TDC?

TDC ejer en masse mindre teleselskaber, hvor de mest prominente er Telmore, Unotel og YouSee. 

Kort om 3

På nuværende tidspunkt er 3 – som bemærket – det mindste af de fire moder-teleselskaber.

Som nogle af de første udrullede 3 3G-netværket i Danmark, hvilket skete tilbage i slutningen af 2003.

3’s hovedsæde er i Hong Kong, og 3 kan uden problemer betegnes som en verdensomspændende udbyder.

Hvilke teleselskaber hører ind under 3?

Ligesom TDC ejer 3 også nogle mindre teleselskaber. Dog ikke nær så mange som TDC.

For øjeblikket består 3’s portefølje af nemlig blot af OiSTER og Zenji.

OiSTER er ganske veletableret i Danmark, mens Zenji endnu må siges at være ukendt for majoriteten. Det kan dog være, at dette ændrer sig med tiden.

Kort om Telenor

Oprindeligt er Telenor et norsk teleselskab. 

Selskabet er dog ikke nybegyndere på det danske marked. Her har selskabet nemlig leget med siden 1998.

I skrivende stund er Telenor det næststørste teleselskab i Danmark.

Selvom Telenor har været en del af det danske marked siden 1998, var det først i 2009, at brandet ‘Telenor’ blev en del af danskernes bevidsthed.

Inden da havde teleselskabet nemlig opereret under navnet Sonofon. Et brand, som du måske husker, hvis du er ligesom gammel som mig.

I 2006 gik Sonofon dog sammen med internetudbyderen Cybercity, og i 2009 valgte disse to parter at omdømme deres nu fælles selskab til Telenor.

Hvilke teleselskaber hører ind under Telenor?

Selvom Telenor er det næststørste teleselskab i Danmark, ejer teleselskabet faktisk ikke så mange andre mindre teleselskaber.

Dog ejer Telenor blandt andet CBB Mobil, som efterhånden må siges at være et relativt udbredt teleselskab.

Ligeledes ejer Telenor Canal Digital.

Kort om Telia

Telia er efterhånden en gammel traver inden for teleselskabsbranchen.

På Telias dåbsattest står der nemlig 1995, hvilket betyder, at det kun er TDC, der er ældre end Telia af moder-teleselskaberne.

Hvilke teleselskaber hører ind under Telia?

Med tiden har Telia opbygget en relativt stærk portefølje af teleselskaber. 

En påstand, der kan dokumenteres af, at Telia i dag ejer Call Me, DLG Tele og Familietele.

Hvilke udbydere er billigst?

Hvilken udbyder der er billigst ændrer sig lidt fra tid til anden. 

Hos os – Mobiloraklet.dk – kan du sammenligne de bedste mobilabonnementer lige nu

Her vil du lynhurtigt kunne skabe dig et overblik over, hvilke abonnementer – og dermed også udbydere – der p.t. er de billigste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *